Flere uger - Triathlon - træningslejr
06 Dec 2010 24 Jan 2011 31 Jan 2011 21 Feb 2011 28 Feb 2011 11 Apr 2011 18 Apr 2011 04 Jul 2011Læs her en af deltagernes beretning fra turen i uge 49 2009
UGE 49 2010:
TRI UGE MED FOKUS PÅ SVØMNING
Velkommen til ny træningsuge med Dansk Triatlon Forbund. Sammen med nogle af Danmarks bedste idrætsfolk, vil vi i denne uge sætte ekstra fokus på din svømmetræning. Playitas tilbyder ideelle forhold til svømning, både i den store 50 meter olympiske pool, eller åbenvands træning. Ud over fokus på din svømning, vil ugen også indeholde løbetræning, samt nogle gode ture på cykel. Vi garanterer en god nattesøvn efter aftensmaden.
UGE 4 2011:
TRI UGE MED FOKUS PÅ CYKLING
Fuerteventura byder på et barsk landskab, som er ideelt til cykeltræning.
Sammen tager vi på træningsture, der både byder på flade lige strækninger og hårde bjergstigninger.
En vis grundform er påkrævet, da både vinden og bjergene ikke gør Fuerteventura til noget begynder landskab.
Der vil selvfølgelig i ugens løb også blive svømmet og løbet
Playitas opvarmede OL bassin gør svømningen til en ren fornøjelse.
UGE 5 2011:
TRI UGE MED LANDSHOLDET
Denne uge er der træning med det danske Triathlon landshold. Du træner med de bedste af de bedste, og de deler med glæde, deres træningstips og metoder med deltagerne på denne lejr. Der trænes selvfølgelig i alle tre triathlon discipliner.
Der er svøm enten i den opvarmede OL pool eller i det åbne hav der ligger lige for.
Løb og cykel træningen vil foregå i det kuperede terræn, som Fuerteventura tilbyder.
Der er aftenforedrag med landsholdet, hvor de fortæller om deres træning og de mange spændende oplevelser de har, når de deltager i stævner rundt omkring.
Kort sagt – træn med de bedste denne uge.
UGE 8 2011:
TRI MED FAMLIEN
Denne uge er der Triathlon og sport for alle niveauer.
Vi arrangere aktiviteter for både børn og voksne – sammen og hver for sig.
Landsholdet er på Playitas i denne uge, så der vil også være mulighed for at træne med dem hvis lysten skulle være der.
UGE 9 2011
:
TRIATHLON TRÆNINGSLEJR
Både udviklingsteamet og landsholdet er på Playitas i uge 9 og der bliver gået til stålet – du er meget velkommen til at være med.
Mindre kan også gøre det. Der bliver også arrangeret træning for almindelige triathleter.
UGE 15 og 16 2011:
DANSK TRIATHLON FORBUNDS STORE TRÆNINGSLEJR
Så er der igen lagt op til nogle fantastiske uger, hvor Dansk Triatlon Forbund, byder velkommen til Playitas.
Lejren er en årlig tilbagevendende begivenhed, som rigtig mange sætter stor pris på. Der er selvfølgelig fokus på svøm, løb og cykling samt ikke mindst det sociale element; hyggeligt samvær med andre, der dyrker triatlon sporten, eller gerne vil i gang med den.
Vi har i år brudt de 2 uger på i to med hvert sit tema:
UGE 15
AGEGROUP TRÆNINGSLEJR
Der var jo engang hvor man ikke måtte sidde på hjul i triathlon og det var mandens (m/k) kamp mod elementerne i de tre discipliner. Se det var rigtig triathlon. Dengang man ikke behøvede at svømme som en fisk for at være med.
Der bliver i denne uge mulighed for at få trænet en masse. Vi cykler både korte og lange ture. Vi skal selvfølgelig en masse i bjergene og køre om kap. Der bliver løbet dejlige morgenture og lange ture ud mod fyrtårnet når solen står højest.
Der vil være svømmetræner på kanten som vil træne en masse teknik med os i den svære disciplin der hedder svømning.
Vi vil i denne uge, vise dig hvor meget du kan få ud af sporten.
UGE 16
Tri med familien
Denne uge er der Triathlon for alle aldre og niveauer.
Vi arrangerer aktiviteter for både børn og voksne – sammen og hver for sig.
Så kære triathlet tag dine børn og ægtefælle med og få endeligt kombineret familieferien med din træning. Eller kære børn se at få slæbt jeres forældre med til Playitas i uge 16 og oplev hvorledes vi på tværs af aldre kan have glæde af triathlon træning både alle samen sammen og hver for sig.
Dette er den ultimative aktiv-familieferie.
UGE 27
Tri med familien
Vi gentager succesen
Denne uge er der Triathlon for alle aldre og alle niveauer.
Vi arrangerer aktiviteter for både børn og voksne – sammen og hver for sig.
Så kære triathlet tag dine børn og ægtefælle med og få endeligt kombineret familieferien med din træning. Eller kære børn se at få slæbt jeres forældre med til Playitas i uge 16 og oplev hvorledes vi på tværs af aldre kan have glæde af triathlon træning både alle samen sammen og hver for sig.
Dette er den ultimative aktiv-familieferie.
Tillæg
Pris medlemmer af Dansk Triathlon forbund kr. 500.- pr pers / ikke medlemmer kr. 1500.- pr. pers.
Famile turene koster kr. 2800 pr. familie (halv pris for medlemmer af Dansk Triathlon Forbund)
+ køb af rejsen….Kontakt Apollo sport for ledige pladser på 35 20 11 80 eller sport@apollorejser.dk
Spørg til børnerabatter, hvis de skal med på ferien.


