Test

Book din rejse her

Vælg hvilket land du planlægger at rejse fra.

United Kingdom

Danmark

Deutschland

Norge

España

Sverige

Österreich

Test

JOIN CLUB PLAY

Join the movement and get access to all the best stuff.

ABONNÉR
Test

Del på facebook

Klik her for at dele på facebook.

Del denne side

Deltager på Triathlonturen uge 49

Skrevet - 08.12.2009 af Lise Weibel (Blovstrød Tri-athleten)
Oplevelser på Playitas uge 49

Netop hjemkommet fra træningsuge med dTriF med hovedvægt på svømme- og løbeteknik.
KANON! SUPER! Lærerigt og inspirerende!
Vi var en gruppe på ca. 20 deltagere, meget forskellige triatleter og med Charlotte Kolters, Rasmus Henning og Morten Fenger som trænere samt Brian Dåsbjerg som ’gæstetræner’ (militær 5-kæmper). Så kan det vist ikke blive bedre!

Svømmetræning foregik i 50 meter udendørs olympisk opvarmet svømmebassin. Vi blev opdelt i 3 grupper med én bane til hver gruppe. Med Charlotte og Rasmus på kanten fik vi forskellige øvelser og vi blev rettet individuelt. Den ene eftermiddag blev alle enkeltvis videofilmet både over og under vandet (af Brian Rasmusen), og om aftenen gennemgik vi ’hver en bevægelse’ i samlet forum. Meget lærerigt at se både egne og andres fejl. Og dermed oplæg til hvad vi skulle øve/træne de næste par dage. Der skulle bl.a. trænes mange ben inkl. Butterflyben, skod-øvelser og andre udfordrende øvelser. Der var både træningsprogram, teknikøvelser og individuelle øvelser. Både Charlotte og Rasmus var rigtig gode og inspirende.
Vi havde svømning på programmet hver dag. To af gangene var det i åbent vand, hvor vi øvende orientering, pejling, komme rundt om bøjer, ligge på ’hjul’, samlet start fra strand med spurt og oversvømning, at afslutte svømning og komme op på land, at svømme tæt og blive generet af andre + mange andre sjove ting. Igen virkelig god træning, hvis man vil deltage i tri-konkurrencer. Dels så man ikke spilder tid, dels så man kan klare kampen.

Cykeltræning. Igen blev vi opdelt i 3 grupper alt efter hastighed, således at alle kunne få mest muligt ud af træningen. Vi havde 3 cykelpas i løbet af ugen, det ene med efterfølgende løb. I min gruppe var første opgave at lære at cykle i gruppe, ligge på hjul og cykle i modvind. Vejene var fine at cykle på (dog lidt biler på hovedveje). Der var udfordringer til alle, bjerge/ store bakker, hurtige nedkørsler og steder hvor man skulle kravle op.Landskabet på øen er helt specielt, jeg har ikke set noget lignende. Der er intet grønt på øen, kun der hvor der vandes, dvs. øen er meget gold. Bjergene/ bakkerne er lavaagtige, rødlige i forskellige nuancer. Der er få byer og i det hele taget ret øde. Men mange rigtig flotte udsigter!

Løbetræning. Altid først opvarmning på løberute rundt på resortet. Herefter løbeteknik med forskellige spændst-øvelser – og det var her at Brian Dåsbjerg den ene dag var ’gæstetræner’. Disse teknikøvelser har givet stor inspiration til alle. Ikke alle øvelser var lige lette at lave, men man kunne godt fornemme at lidt træning ville gøre løb bedre. Om ikke andet, så gav det en del smil. Herefter løb igen, f.eks. rundt om golfbanen. 2 dage havde vi derudover morgenløb.

Morten Fenger gav udfordringer og sved på panden i CrossFit og udendørs styrketræning. Hvilket igen gav anledning til mange smil og grin samt ømme mave og/eller armmuskler. Vi havde vores egen BS med (MF).
Som ekstra bonus på vores tur havde vi Mads fra Apollo med som ’praktisk gris’. Det var rigtig godt, han hoppede og sprang for os – udover også at deltage i træningen (udvalgte pas).

Massage. Charlotte gav undervisning i massage af ben, og alle massagerede og blev masseret. Meget lækkert (og tiltrængt), men også godt at kunne tage med hjem.

Foredrag. En aften fortalte Morten om træningsformer, og en aften fortalte Rasmus om sit liv som triatlet og far samt gav gode råd bl.a. om motivation, som vi almindelige motionister også kan bruge. Begge foredrag meget spændende.

Vær forandringsberedt. Den sidste dag havde vi et krydstræningspas OG det var ikke et kryds-pas, som vi plejer. Opdelt i hold, surfbræt i åbent vand og herefter trænernes fantasi om hvad vi skulle udrette – sjovt.

Herefter havde vi et mere almindeligt krydspas (2 omgange) med svøm i bassin, cykel (spinning) og løb, men med crossfit-øvelser mellem hver disciplin. Sjovt og efterhånden ret hårdt – MEN det er jo lige præcis det vi skal blive gode til, at fortsætte, også når det er hårdt!

Om aftenen spiste vi ved langbord i resturant med stor buffet. Vi snakkede tri, sport, træning, tidligere resultater, men også mere almindelige ting – vi hyggede os og havde det rigtig godt sammen.

Playitas. Nyt ressort med plads til 1200. Man kan vælge mellem hotel, lejlighed eller villa. De fleste af os boede i lejlighed. Lejlighederne var meget rummelige og lækre og alle med altan. Der var fantastisk god plads mellem bygningerne og alle arealer var meget velholdte. Resortet ligger direkte ned til havet. Udover de allerede nævnte faciliteter er der også stort fitness-rum, udendørs aerobic, vandaerobic, spinding, styrketræning, tennis, dykning (og sikkert andet som jeg bare ikke har opdaget). Det betyder at dem der havde kærester med som ikke deltog i tri-træningen (eller dem der havde overskud), kunne dyrke anden sport.

Vi følte os alle privilegerede hele ugen: kun 20 deltagere og 3 super-elite triatleter som trænere. Vi har fået fyldt rygsækken med gode oplevelser, tips og tricks til træning, motivation og inspiration.
På vej hjem i flyveren var der flere der lavede løbeteknikøvelser på gangen mellem stolesæderne (fodledsjog).

TUREN KAN KUN ANBEFALES.